|
Er du også træt af at der popper halvnøgne damer op foran dine øjne, når du surfter? Acces proxy internet filter sørger for at filtre uønsket materiale væk, samt blokere for uetiske sider og bannere. Filteret er dansk udviklet og blandt de bedste i verden. Der er aldrig noget filter der fanger alt, men dette er en af de bedste. Der er desuden mulighed for at indstille en tidslås så Internettet ikke kan bruges inden for angivne tidspunkter. Hvis du behøver hjælp med opsætningen findes der en guide her. Dækker dette program ikke dine behov er alternativerne OpenDNS eller K9 Web Protection
- Udviklet sammen med lærere og pædagoger.
- Filteret med verdens laveste fejlrate.
- Avanceret tekst- og billed-analyse.
- Overbevisende testet i de danske skoler.
- Tilpasset danske institutioners ønsker.
|
|
|
Projektørerne fungerer på samme måde som powerpoint til præsentation af lovsange. Der hvor de fleste programmer adskiller sig er ved muligheden for at se to skærme på én gang, sådan at man kan arbejde på pc'en uden at det kan ses på præsentationen. Indbygget findes ofte integreret sangdatabase, understøttelse af Microsoft Powerpoint 2000/XP præsentationer, mulighed for fading, ændre skriftype, farver og baggrundsbillede mm. Mulighederne er:
|
|
|
En komplet gratis dansk kontorpakke til tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser og tegninger. Et flot alternativ til Microsofts Office pakke, især prisforskellen taget i betragtning!
Kontorpakken er kompatibel med Microsoft Office, så du kan nemt indlæse Word-dokumenter, Excel-regneark eller en Powerpoint-præsentation. Yderligere kan du fx. med et enkelt klik eksportere dine dokumenter til PDF. For at få en bedre stavekontrol end den medfølgende kan du downloade en her.
 |
|
|
Denne software er til som en hjælp, når du surfter på Internettet, hvis du har det med "tilfældigvis" at lande på tvivlsomme hjemmesider med uegnet materiale. Når du surfter ind på en tvivlsom side, gør programmet det at den gemmer adressen skjult på din computer og sender det automatisk fx. hver uge, måned til en god ven du selv har valgt, en såkaldt ansvarspartner. Ved at dele denne information med din ven kan det fremme samtalen og hjælpe os med at være mere ansvarlige. Du kan vælge mellem de 2 programmer:
|
|
|
Målet er at automatisere opgaverne vedrørende administration og medlemshåndtering. ChurchWebOffice er en database til administration af kirker. Der kan laves regnskab, udskrives adresselister og gavekviteringer, og meget mere. Databaserne leveres som "Open Source", hvilket betyder at man kan lave tilretninger selv. Bemærk at ChurchWebOffice er dansk udviklet og derfor understøttes dansk sprog også modsat de andre alternativer.
Vær dog opmærksom på persondataloven
|
|
|
Et program til at planlægge og administrere projekter. Et gratis alternativ til Microsoft Projects.
|
|
|
Et program til at lave mindmaps. En kreativ teknik.
|
|
|
Har du brug for et program til at optage fx. prædikener, mulighed for redigering og eksporter som mp3? Så er dettte program noget for dig.
|
|
|
Et værktøj til at administere lovsange. Lovsangsledere og brugere kan oprette, gennemse, downloade, ændre og dele lovsange. Mulighed for print med eller uden akkorder til sangark eller sangbøger, samt oprettelse af lovsangssamlinger.
Song-Bank udmærker sig ved muligheden for at tilslutte Song-Bank databasen på Internettet, så man kan downloade de senest ændringer.
|
|
|
Hent "Aidmaker" på 30 sekunder og få hundredvis af netbutikker til at donere penge når du handler på nettet. Butikkerne giver op til 30% af det, du køber ind for, videre til din gode sag, også muligt til kristne organisationer. Helt gratis.
|
|
|
Dansk-Engelsk Engelsk-Dansk Ordbog |
|
Hvis man har brug for at oversætte et ord til engelsk eller kende et engelsk ord er det nemt og hurtigt med en elektronisk ordbog. (Mappen skal helst navngives dictionary for at programmet virker) For online ordbøger kan man bruge Google Translate
|
|
|
Grafik / billedebehandling |
|
De fleste kender til de kommercielle programmer Photoshop og Paintshop Pro, men der findes også flere gratis alternativer. Til de mest almindelige funktioner kan man benytte PhotoFiltre, Paint.net eller Photoplus. For mere avanceret brug anbefales The Gimp. De fleste programmer har mulighed for dansk sprog.
|
|
|
Hvis I som kirke eller privat har behov for en hjemmeside, er der flere muligheder. I takt med teknologien bliver det nemmere og nemmere selv at lave en hjemmeside. Alt efter behov vil en god platform for private være Wordpress. Den er baseret på blog-formatet og derfor nem at bygge op, mulighed for flotte skabeloner og kan administeres fra alle pc'er med Internetadgang. Hvis man har lidt mere lyst til at lege, kan benytte HTML-editoren NVU , en såkaldt WYSIWYG (What-You-See-Is-What-You-Get) dvs. man kan lave en hjemmeside grafisk uden at kunne kodning. For at uploade hjemmesiden til Internettet bruges et FTP-program.
Det nyeste indenfor hjemmesider er dog de såkaldte CMS-systemer (Content Management System). De udmærker sig ved de utallige muligheder og det grafiske kontrolpanel. Konfigurationen ordnes vha. browser og kan derfor administres fra alle pc'er med Internetadgang, samt alle kan efter hurtig oplæring lære at opdatere siden. Udseendesmæssigt kan man benytte standard skabeloner, finde nye eller selv designe udseendet. CMS kan anbefales til sider, hvor der er behov for meget indhold.
|
|
|
Dette program giver mulighed for at konvertere fra et lydformat til et andet lydformat. Hvis man fx har en wave fil (.wav) kan man konvertere til .mp3 eller (windows media format) .wma mfl. Samtididig er der også mulighed for at ændre på bitrate (kbps), altså selve lydkvaliteten. Fx. kan 128kbps være udmærket til musik, men hvor en prædiken kan klare sig ned til mellem 32kbps -56kbps.
Et nyttigt redskab, hvis man fx. ønsker at tilbyde prædikener via nettet og det oprindelige lydformat har for stor en størrelse. Ved at optimere kbps kan i mange tilfælde mere end halvere størrelsen og derved spare downloaderen tid. Der er også mulighed for at reducere størrelsen ved at konvertere fra .mp3 til .wma, da .wma er bedre til at komprimere. Mp3 er dog stadig den mest udbredte standard, så man må være opmærksom på brugeren.
|
|
|
Med dette layoutprogram / DTP (Desktop Publishing) kan man lave plakater, brochurer, postkort mm. Denne programtype udmærker sig ved evnen til at blande tekst og grafik. I dtp-programmer er alt på siden elementer, der kan flyttes rundt mellem hinanden, spejles, lægges foran/bagud og grupperes sammen til større enheder.
Serif Pageplus SE er nemt at komme i gang med, da den indeholder guides til at opbygge færdige dokumenter. Desuden indeholder programmet skabeloner med mulighed for at downloade 500 gratis ekstra skabeloner fra Internettet. Vælg blot "Download New Designs" fra hjælpemenuen og følge vejledningerne i din browser.
|
|
|
Det er vigtigt at sikre pc'en på forskellige fronter, da der ellers findes utallige ondsindede programmer, der kan stjæle oplysninger, forværre eller ligefrem ødelægge ens pc.
Anti-virus - beskytter mod virus:
Begyndere: AVG Anti-Virus Free Edition
Avancerede: Avira AntiVir PersonalEdition
Firewall - beskytter mod uautoriseret trafik mellem pc og Internet:
Begyndere: Sunbelt Personal Firewall
Avancerede: Comodo Firewall Pro
Anti-spyware - beskytter mod spyware:
Begyndere: SUPERAntiSpyware
Avancerede: Windows Defender |
|
Når man er væk fra computeren og ikke har brugt den et stykke tid kan computeren indstilles til at reagere på følgende 2 muligheder: Den ene indstilling går ud på at skærmen automatisk slukker for at spare strøm. Den anden indstilling går ud på at en pauseskærm dukker op.
Hvis man vælger den sidste løsning kan man her finde nogle kristne pauseskærme.
|
|
|
Operativsystem / Styresystem |
|
Måske du vil prøve noget andet end Windows eller du mangler en lovlig kopi af et styresystem eller har måske en ekstra computer der mangler et styresystem. Linux har længe været et af de bedste bud på et gratis styresystem. Brugervenligheden har dog altid været et problem for nye brugere. I den seneste tid er der dog udviklet nye udgaver baseret på Linux, lavet sådan at det nu er blevet nemt for den almindelige bruger at benytte. Grafisk overgåes Windows Vista endda på nogle punkter. Dansk og andre sprog understøttes tilmed. Prøv evt. Linux uden at installere det ved at køre det fra CDROM, en såkaldt Live-CD. Man kan derefter vælge at installere det permanent. Det er også muligt at have både Windows og Linux installeret samtidig og ved opstart vælge hvilket system man ønsker at starte.
Personligt har jeg afprøvet forskellige udgaver og har fundet nedenstående bedst. Linux Mint skiller sig ud ved at være utrolig flot grafisk, brugervenlig og kompatibel med meget hardware. Det vil også være mit første valg, hvis man er vant til en windows brugerflade. Der findes også Ubuntu Studio som er dedikeret til lyd, video og grafik entusiaster, samt professionelle.
|
|
|
Workrave er et program, der hjælper dig med at holde styr på pauserne. Tiden kan let flyve når man sidder foran skærmen og man glemmer at holde pause til tiden. Dette program kan både gøre en opmærksom på mikropauser, så man husker lige at skifte stilling og strække ud, samt pauser væk fra skærmen og hvornår man har brugt længe tid end godt er foran computeren.
|
|
|
Hvis du har et andet software behov og ikke kunne finde et program der opfyldte det er du velkommen til at kontakte mig. |
|